Elsker du at tage på restaurant og prøve nye, sjove og spændende retter? Så er du måske også typen, der godt kan lide at tage fotos af din mad, når den kommer på bordet. Måske deler du flittigt dine madoplevelser på internettet, eksempelvis på Facebook og Instagram. Men du kunne også gøre noget helt andet: Lav en oplevelsesvæg hjemme med lækre fotos af alle de spændende retter, som du har nydt på restauranter rundt omkring i verden.
Dine fotos kan du få printet ud i ens format – for eksempel kvadratisk – og så kan du sætte dem i flotte og stilrene Rammer, som du kan finde hos BGA. Deres webshop rummer mange muligheder, så du kan finde netop de rammer, der passer til din indretning og dine billeder.
Hvis du er en vaskeægte foodie, så er besøg på restaurant en vigtig del af dine ferier og din hverdag. Nogle rejser verden rundt for at spise sig igennem menuerne på trestjernede restauranter, og hører du til dem, er der masser af muligheder for at tage flotte fotos af de unikke madkreationer, som du kan ramme ind og hænge op på din oplevelsesvæg. Men mindre kan også gøre det: Husk at tage fotos, når du får en særlig ret på fortovsrestauranten i den italienske landsby, hvor I holder ferie – eller snup et billede, når tjeneren sætter den smukt stegte entrecôte foran dig på bordet foran den parisiske bistro. Det er ikke altid prisen, der er afgørende – stedet, situationen, hyggen og det gode selskab betyder lige så meget for, om en ret er værd at fotografere til din oplevelsesvæg.
Hvor i dit hjem skal du placere din oplevelsesvæg med de flot indrammede billeder af spændende retter fra hele verden? Ja, der er heldigvis ingen begrænsninger, men det er nærliggende at bruge en væg i køkkenet som baggrund. Så kan du tænke tilbage på de dejlige stunder på restauranter, mens du laver mad. Eller brug en væg i din stue, som du kan se fra dit spisebord.
Et særligt sted er dit gæstetoilet. Det vil være en flot visuel ting at have alle de farvestrålende billeder på væggen der, og det understreger i øvrigt, at det hele ikke skal tages mere højtideligt end som så.
Rejser du inden for landets grænser, har du også mulighed for at tage mange flotte madbilleder. Hvad med en turné på landets mange dejlige badehoteller? Nyd deres gode køkkener og tag fotos af de bedste retter, som du får sevreret, mens du nyder udsigten over hav eller sø. På den måde kan du give din oplevelsesvæg et tematisk indhold, der rækker ud over maden og på denne måde vise, hvor langt dine kreative evner rækker.